Om Haraldsminde

image915
Haraldsminde i Glamsbjerg

Haraldsminde er bygget i 1924 af savværksejer Harald Christensen.
 
Oprindeligt var han een ud af tre sønner, hvis forældre var storbønder på egnen. De tre brødre slog sig ned i Glamsbjerg som virksomhedsejere, hvor jernbanelinien mellem Odense og Assens var kommet til, med henholdsvis en emballagefabrik, et teglværk og et savværk. Harald Christensen  blev en velhavende mand med sit savværk, og byggede den mondæne ejendom på sine jorder med en lang pæreallé op til huset.
 
Ejendommen er tydeligt inspireret af Steensgård i Millinge, som er Danmarks ældste herregård. Gulbrogede mursten og en smukt brunt bindingsværk er karakteristiske træk, med små finurlige træfinesser. Rundt om ejendommen var der en stor frugthave og hønseri. Idag er hønseriet forsvundet, og vejen omdøbt fra hønsevej til skolevej, ligesom det meste af jorden er udmatrikuleret til et stille villakvarter. Kun pærealléen og 3500 kvm. oprindelig have vidner om tidligere så herskabelige tider.
 
Harald Christensen var inkarneret jæger. I tilknytning til ejendommen er der opført en jagtpavillion. Rygtet går at der fandtes en underjordisk skydebane, ligesom man kunne trække flasker fra hovedhuset over til pavillionen igennem et rør, således at gæsterne ikke kom til at tørste.
Jagten foregik på det nærliggende Krengerup Gods. Under disse seancer var det normalt at man gjorde holdt hos Savværksejeren for at nyde et forfriskende glas eller middag. En del kendisser har lagt vejen forbi, ikke mindst Hans Kongelige Højhed, Majestæt Christian 10. Også personligheder som Gunnar "Nu" Hansen har besøgt stedet.
Selskaberne voksede i antal og i 1945 byggede Harald Christensen en længe til for at
kunne beværte flere middagsgæster. Han var nemlig raget uklar med den lokale hotelejer, og ønskede ikke at benytte sig af hans faciliteter. "Sålænge vi ikke er over 55 personer, behøver jeg ikke være venner med ham", skulle han have udtalt.
Stedet har haft en omskiftelig tilværelse fra Harald Christensens død i 1970'erne og frem til århundredskiftet. I dag er den flotte bygning med tilhørende have og pæreallée ejet af Susan og Michael Størzer, som  har forsøgt under renoveringen at bibeholde stedets oprindelige udseende og charme.